Onsdag d. 4. august får vi besøg af Jens Falck på Torvet kl. 12.00 - 15.00

Mød denne glade spillemand. Med alt, fra ømme folk ballader, genkendelige hits, gode hjemmesmedede sange, gyngende country/americana, til utæmmet vildskab på folk/swing violin og kontant temperamentsfuld bluesrock på elektrisk guitar…
De der kender Jens Falck vil vide at begreberne vil blive blandet godt og smagfuldt sammen, så stort set alle genrer bliver repræsenteret. Der vil derfor være alt fra gamle kendinge indenfor country, blues, reggae, dansk/irsk/skotsk/amerikansk folkemusik, swing og rock'n'roll krydret med egne countryrock og bluessange.
Jens Falck spillede sig op sammen med bandet Djursland Spillemænd i de tidlige 70'ere. Han fik siden sit eget band Hawks and Friends og spillede en overgang også i Allan Olsens band Norlan. De Nattergale fik hans violinfræs m.m på The Støvledance.
Alt sammen underholdende kædet sammen med historier og melodier samlet over 40 år på landevejene…

Arrangementet holdes i samarbejde med GAMF - Grenaa Aktivitet & musikforening

❤️Sammen skaber vi liv i Grenaa❤️