Ønsketræ i Museumsgården

I år vil der i gården hos Museum Østjylland stå et helt særligt træ - nemlig et ønsketræ, hvor alle børn med en motiveret grund kan ønske sig en julegave.

Hvordan ønsker du en gave?

1.  Træet skal pyntes med dit ønske, gerne noget pynt der kan holde til at være ude. Herpå skriver du en kort beskrivelse af hvad du ønsker, og hvorfor du lige netop ønsker dig denne gave.

 2.  Dit ønske skal nu registreres, og det gør du ved at tilmelde dig via handelgrenaa.nemtilmeld.dk.
Husk din begrundelse for, hvorfor du lige netop ønsker dig denne gave.

Har du ikke selv mulighed for at tilmelde dig online, kan Handel Grenaa hjælpe ved henvendelse i VID butikken, Storegade.

3.  Nu er det bare at vente og håbe på, at netop dit ønske bliver valgt af en venlig giver.

 

Hvordan giver du en gave?

1.  På træet i Museumsgården vælger du det ønske du kunne tænke dig at indfri, eller du kan vente og se ønskerne på Handel Grenaa's facebook.

2.  Ønskerne kan du se og tage med dig fra d. 30 november, og sidste dag for indlevering af pakker er 19. december, hos Louis Nielsen Lillegade 14.

3.  Når du har valgt at indfri et ønske, forpligter du dig til at:

 *   At informere Handel Grenaa om hvilket ønske du ønsker at indfri, mail til hsm@louisnielsen.dk

*   Købe gaven, som barnet ønsker sig.

*   Aflevere gaven indpakket, - hos Louis Nielsen Lillegade 14, senest 19. december og med ønskesedlen påklistret.

Handel Grenaa sørger for at gaverne kommer til de rette personer inden jul, og sikrer at ALLE afgivne ønsker modtager en erkendtlighed eller gave.

Alle deltagere i denne event er anonyme, - kun arrangørerne er bekendt med navne m.m.