Søndagsåbent med julehygge

Grenaas butikker holder åbent alle søndage (kl.11.00-15.00) i december - så der også i år er god tid til at få købt julegaverne.

Byen vil emme af julehygge og god stemning
FDF's nisseorkester sørger for julemusikken rundt omkring i byen med god afstand, og den traditionsrige hestevognskørsel er blevet tilpasset gældende restriktioner.
Du kan i år også deltager i NisseRally - et nisse-opgaveløb rundt i Grenaa midtby - hvor du kan vinde gavekort til HandelGrenaa.

Julehyggen har heldigvis ikke fået corona - og i Grenaa har vi god plads til at passe på hinanden, så vi kan holde den gode stemning.