JULETRÆSTÆNDING PÅ TORVET



Hjælp os med at vække julemanden i gården på Museum Østjylland fredag den 14. november.

Kl. 16.30 mødes vi ude i museumsgården og vækker julemanden, som har sovet i 11 måneder på loftet af Museum Østjylland. Han var noget svær at få op sidste år, så mon det lykkes at vække ham igen i år?

Sammen med FDF Grenaa Brassbands nisseorkester følger vi julemanden og drillenisserne op til det store juletræ midt på Torvet.

Ca. kl. 17.00 tænder julemanden og borgmester Kasper Bjerregaard for byens flotte juletræ og julebelysningen med hjælp fra Beredskab & Sikkerheds store brandbil.

Kulturskolens store rytmiske voksenkor synger julen ind, hvorefter FDF Grenaa Brassbands nisseorkester spiller dejlig julemusik.

Kirkeklokkerne spiller kl. 18.00.

Vi glæder os til at se jer alle.

OBS: Torvet er afspærret for kørsel i tidsrummet kl. 15.30 - 18.00